Job

Founder’s Associate

Lokation

Kødbyen, Office

Har du gode analytiske evner og vil du være med til at drive ÅBEN fremad?

Som Founder’s Associate bliver du en betroet sparringspartner til ÅBENs CEO, og får indblik i beslutningsprocesser og den daglige drift som ledelsens forlængede arm.

Dine arbejdsopgaver

Som Founder’s Associate i ÅBEN får du muligheden for at arbejde tæt sammen med founder & CEO, Philip Hulgaard. Din primære funktion vil være som eksekverende højre hånd til Philip, hvor du er ansvarlig for at forberede beslutningsgrundlaget, udføre analyser og hjælpe med alt det, der tager tid - så fokus kan være på at træffe de rigtige, strategiske beslutninger for ÅBEN. Du bliver med andre ord den person, der kan lave det første strukturerede udkast, skabe overblik og supportere arbejdet med alt det, der får tingene til at ske. Dine opgaver inkluderer blandt andet:

  • Være en strategisk sparringspartner for ÅBENs CEO og skabe struktur omkring opgaver og prioriteter, så tiden bruges dér hvor den skaber mest værdi.

  • Forberede og følge op på strategiske møder og initiativer, og sikre momentum og fremdrift i beslutningsprocesser.

  • Research af nye initiativer og vækstmuligheder - alt fra vurdering af mulige bar lokationer og analyse af nye markeder til identificering af relevante samarbejdspartnere og udviklingsspor.

  • Udarbejdelse af første udkast til beslutningsoplæg, og analyser på tværs af ÅBEN f.eks. salgsperformance på tværs af barer eller præsentationer, som danner grundlag for strategiske beslutninger.

  • Drive research og ansøgninger i forbindelse med nye initiativer.

  • Være tovholder på igangværende strategiske projekter og være med til at omsætte idéer til handling.

  • Agere som eksekverende højre hånd til ÅBENs øverste ledelse og tage ansvar for alt fra små praktiske detaljer til det store overblik.

Hvem er du?

For at lykkes i rollen kræver det en stærk ansvarsfølelse og en grundlæggende forståelse for, at tillid er fundamentet for samarbejdet. Opgaverne spænder bredt, og det forventes, at du kan tage ejerskab og drive dem frem - også når der ikke er en klar manual. Et skarpt blik for struktur og evnen til at omsætte input til klare anbefalinger eller overblik er afgørende for din succes i rollen. Derudover, ser vi gerne, at du:

  • Er god til at analysere og formidle data og indsigter i Excel og præsentationer.

  • Tager ansvar og er god til at drive opgaver fremad og følge op.

  • Er glad for at være en del af et team, hvor man er fælles om at lykkes.

  • Er tydelig i din kommunikation - både mundtligt og skriftligt - og formår at samarbejde med kollegaer på tværs af ÅBEN.

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for f.eks. business eller økonomi - og gerne 2-4 års erhvervserfaring fra et miljø med højt tempo med skiftende prioriteter, såsom konsulentbranchen.

Klar til det næste skridt?

Stillingen er på fuldtid, og du vil arbejde fra vores kontor i Kødbyen. Vi ser gerne, at du har mulighed for at starte hurtigst muligt.

At blive en del af ÅBEN betyder at træde ind i et oplevelses-drevet bryggeri i konstant udvikling med både ambitioner og hjertet på rette sted. Her er der plads til at vokse med opgaven, blive værdsat for den du er, og have det sjovt undervejs. 

ÅBEN er grundlagt på princippet om åbenhed; fra at være åbne omkring vores brygningsproces og de øl, vi producerer, til en åbenhed over for kreative partnerskaber og nye måder at skabe oplevelser med øl. I dag har ÅBEN barer i Aarhus, Roskilde og København, og er stolte initiativtagere til den elektroniske musikfestival O Days på Refshaleøen samt ÅBENs egen ølfestival Kalas. ÅBEN består af +120 fantastiske kolleger, der arbejder på tværs af bryggeriet, restaurant i Kødbyen, kontoret, festivaler og barer i Kødbyen, Lufthavnen, Carlsberg Byen, Århus og Nordhavn.

Samtaler afholdes løbende - så send din ansøgning allerede i dag, hvis rollen som Founder’s Associate i ÅBEN lyder som noget for dig.