Job

Financial Controller

Location

Kødbyen, Office

Er du klar til at tage næste skridt i din finanskarriere?

Som Financial Controller i ÅBEN træder du ind i en rolle med ansvar og mulighed for at vokse - både fagligt og personligt. Her bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor Finance afdelingen er under opbygning, og hvor din erfaring med regnskab, rapportering og økonomiske processer kommer i spil fra dag ét.

Dine arbejdsopgaver

En ny-opbygget økonomifunktion ledet af ÅBENs kommende Head of Finance, Johan Thybo (tidligere medstifter og CFO i Flyhjælp) danner rammen om en hverdag, hvor idéer hurtigt bliver til handling, og et tæt, dedikeret team løfter i flok.

Hos ÅBEN handler det om at gå på arbejde, fordi det er sjovt og fordi man er motiveret af at være med til at præge noget, der vokser. Som Financial Controller bliver du en nøglespiller i økonomien og vil med tiden få ansvar for lønkørsel for 100+ medarbejdere - både timelønnede og månedslønnede. Derudover, vil du blive en tæt og fortrolig sparringspartner for vores Head of Finance, og have medansvar inden for opgaver som:

  • Månedsrapportering

  • Lønkørsler

  • Moms, SKAT og årsregnskab

  • Fakturering og indbetalinger

  • Øvrig daglig drift indenfor bogholderi og rapportering

  • Udarbejdelse af økonomiske analyse og værdiskabende tiltag

  • Hjælpe dine kollegaer med spørgsmål om løn og regnskab

  • Bidrage til udvikling og optimering af strukturer, processer og systemer for at understøtte virksomhedens udvikling

Hvem er du?

Vi leder efter en, der både har detaljesans og nysgerrighed, som motiveres af muligheden for at sætte sit præg på hvordan økonomien understøtter ÅBENs vækstrejse. Økonomien og lønnen skal køre stabilt, og der skal være styr på strukturerne. Men det handler også om mere end tal - det handler om tillid, overblik og samarbejde - og om at skabe et godt flow, både på kontoret og i regnearkene. Vi forestiller os, at du:

  • Har 2-3 års relevant erfaring i en økonomifunktion og erfaring med mange forskellige arbejdsprocesser

  • Er tryg ved at tage ansvar for dine opgaver og brænder for at skabe struktur og overblik i økonomien

  • Har det godt med faste rutiner og kan samtidig navigere i en til tider travl hverdag, hvor der er plads til at tage initiativ

  • Har erfaring med E-conomic, Zenegy og Corpay (eller er hurtig til at lære nye systemer og synes det er spændende at arbejde digitalt)

  • Har en stærk forståelse for regnskab og erfaring fra driften på et operationelt niveau

  • Kan begå dig på både dansk og engelsk i skrift og tale på dialog niveau

  • Har lyst til at arbejde i en virksomhed præget af vækst, kreativitet og en uformel tone


Klar til det næste skridt?

At blive en del af ÅBEN betyder at træde ind i et bryggeri i konstant udvikling med både ambitioner og hjertet på rette sted. Her er der plads til at vokse med opgaven, blive værdsat for den du er, og have det sjovt undervejs. 

Stillingen er på fuldtid, og du vil arbejde fra vores kontor i Kødbyen. Vi ser gerne, at du har mulighed for at starte hurtigst muligt.

Samtaler afholdes løbende - så send din ansøgning allerede i dag, hvis rollen som Financial Controller i ÅBEN lyder som noget for dig.