Job

Event Coordinator

Lokation

Kødbyen

Vil du stå i spidsen for events, der samler mennesker i hjertet af ÅBEN i Kødbyen? ÅBEN søger en Event Coordinator, der vil være drivkraften bag gæsteoplevelser i Kødbyen. Det her er rollen for dig, der får energi af at udvikle, skabe og sætte idéer i gang - og som kan se sig selv tage ansvar for alle events på ÅBENs lokation i Kødbyen.

Vær med til at skabe oplevelser, der samler mennesker

Som Event Coordinator driver og udvikler du ÅBENs events i Kødbyen. Rollen handler om at skabe oplevelser, der samler mennesker, og du får stor frihed til at sætte dit præg på alt, der sker i et miljø, som både overrasker og inspirerer ÅBENs gæster. Som Event Coordinator kombineres planlægning, koordinering og aktiv deltagelse i afviklingen af events - her bliver du ikke siddende bag skærmen, men er tæt på gæsterne og med ude på gulvet, når oplevelserne folder sig ud. Du får ansvaret for at udvikle nye koncepter og sikre, at eksisterende events fortsat kører på skinner. Det betyder blandt andet, at du skal:

  • Videreudvikle eksisterende koncepter - fra intime quizzer og banko til DJ-aftener, større koncerter og samarbejder med eksterne partnere f.eks. i forbindelse med Copenhagen Fashion Week eller ÅBENs årlige ølfestival Kalas.

  • Udvikle nye koncepter og idéer, der bringer gæsterne tættere på ÅBENs univers og gør Kødbyen til et naturligt samlingspunkt.

  • Samarbejde tæt med baren, restauranten og bryggeriet - du er bindeleddet mellem kontoret og gulvet, hvor du er med til at skabe gnidningsfrie processer og stærke relationer på tværs af teams.

  • Sikre struktur og være tovholder på projekterne, så deadlines, budgetter og kvaliteten af oplevelser altid går hånd-i-hånd.

  • Håndtere større bookinger via EasyTable.

  • Være aktiv i afviklingen af events og trives med at være “hands-on” under både weekend- og aftenarrangementer.

Kort fortalt, som Event Coordinator i ÅBEN bidrager du til den samlede gæsteoplevelse - alt, du laver, handler om at skabe noget, gæsterne kan mærke og vil huske.

Hvem er du?

Du er en person med energi, udstråling og lyst til at skabe noget særligt. Du motiveres af at tage ansvar, og du trives med at have mange bolde i luften i en rolle. Vi forestiller os, at du:

  • Har et par års erfaring fra hospitality, events eller lignende - men vigtigst er, at du brænder for at skabe oplevelser.

  • Er initiativrig, selvkørende og idérig - du får energi af at udvikle og tager naturligt ejerskab, når idéer skal omsættes til virkelighed.

  • Er struktureret og detaljeorienteret - du formår at holde overblik over mange opgaver, deadlines og mennesker på én gang.

  • Er en stærk kommunikator på både engelsk og dansk.

  • Trives i en rolle, hvor du har mulighed for at være bindeled mellem kontoret, driften og gæster.

  • Ser aftener, weekender og travle perioder som en del af oplevelsen - du er på, når stemningen er på sit højeste.

Klar til næste skridt?

Stillingen som Event Coordinator er fuldtid og baseret på kontoret i Kødbyen. Rollen kræver fleksibilitet, da mange events ligger om aftenen og i weekender, og enkelte helligdage kan være arbejdsdage, når der afholdes særlige arrangementer.

At blive en del af ÅBEN betyder at træde ind i et oplevelses-drevet bryggeri i konstant udvikling med både ambitioner og hjertet på rette sted. Det er en ambitiøs legeplads, hvor der er plads til at skabe, udvikle og prøve ting af, og hvor dine idéer kan blive til virkelighed.

ÅBEN er grundlagt på princippet om åbenhed; fra at være åbne omkring vores brygningsproces og de øl, vi producerer, til en åbenhed over for kreative partnerskaber og nye måder at skabe oplevelser med øl. I dag har ÅBEN barer i Aarhus, Roskilde og København, og er initiativtagere til den elektroniske musikfestival O Days på Refshaleøen samt ÅBENs egen ølfestival Kalas. ÅBEN består af +120 fantastiske kolleger, der arbejder på tværs af bryggeriet, restaurant i Kødbyen, kontoret, festivaler og barer i Kødbyen, Lufthavnen, Carlsberg Byen, Århus og Nordhavn.

Samtaler afholdes løbende - så send din ansøgning allerede i dag, hvis du er klar til at skabe oplevelser, der overrasker og inspirerer. Forventet opstart er 1. november 2025.